Her er opskrift på grillet svinemørbrad, der grilles ved direkte varme. Mørbraden er mør og saftig, og tilbehøret er kartofler og melonsalat.
Dette er min nemme opskrift på grillet svinemørbrad, der grilles ved direkte varme på alle sider.
Balsamico til kød
Mørbraden smøres først med balsamico, der giver kødet en virkelig lækker stegeskorpe og smag.
Du kan også blot smøre mørbraden med olivenolie, men balsamico er altså et godt trick, når du skal grille kød.
Du kan også bruge det til blandt andet koteletter på grillen.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på grillet svinemørbrad
1 stor svinemørbrad
Balsamico
Flagesalt
Friskkværnet peber
Denne opskrift på nye, danske kartofler
Denne opskrift på melonsalat
Sådan laver du grillet svinemørbrad
- Svinemørbraden pudses af, og det kan du eventuelt bede din slagter om at gøre. Og ellers må du selv i gang med en skarp kniv, hvor sølvsene og fedt skæres fra.
- Smør så svinemørbraden med en god omgang balsamico, hvorefter den drysses med rigelig mængde flagesalt. Vent med peberet til efter stegningen, så det ikke branker på kødet.
- Tænd grillen op, og du skal grille ved direkte varme. Varmen må gerne være nogenlunde høj.
- Grill nu svinemørbraden to minutter på hver side. Jo, en mørbrad er mere rund end firkantet, men lad som om den har fire sider. Så to minutter på hver af de fire sider, og hver gang med låget lukket.
- Tag mørbraden af og lad den hvile på et skærebræt i 5-10 minutter på et skærebræt.
Servering
Undervejs har du også kogt kartoflerne og klargjort melonsalaten.
Mørbraden skæres ud i tynde skiver, der anrettes med nye kartofler vendt i lidt finthakket persille, og den dejlige melonsalat.
Lignende opskrifter
Relaterede opskrifter er langtidsstegt svinemørbrad, mørbradbøffer med paprikasovs og mørbrad i fad.
Hvad synes du om denne opskrift?
Stem her
( stemme)Din huskeliste
Under hver opskrift kan du tilføje den til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.