Her er opskriften på grilled chicken taco pizza, der laves med tacokrydderi, kylling, salsa og avocado. God som aftensmad som en populær familieret.
Opskriften på grillede chicken taco pizza er beregnet som en hovedret til fire personer.
Den stammer fra bloggen Newyorker By Heart - og den kan hurtigt blive den nye favorit og livret hjemme hos dig. Så er du advaret.
Opskrift på grilled chicken taco pizza
Grilled chicken taco pizza med avocado og salsa
Ingredienser
Taco-krydderi
- 2 spsk. løgpulver
- 2 spsk. hvidløgspulver - IKKE at forveksle med hvidløgssalt!
- 1 spsk. chilipulver
- 1 tsk. tørret oregano
- 1 tsk. cayennepeber
- 1 tsk. stødt spidskommen
- havsalt og friskkværnet peber
Salsa
- 1 bakke San Marzano tomater - skåret i tern
- 1 frisk rød chili - udkernet (eller tag kernerne med, hvis du vil have den stærk), finthakket
- saft af ½ lime
- 1 nip sukker
- 1 fed hvidløg - knust og finthakket
- ½ rødløg - finthakket
- salt og friskkværnet peber
- Lidt olivenolie
Avocado-blanding
- ½ stor rødløg - finthakket
- 1 moden avocado - skåret i tern
- saft af 1 lime
- salt og friskkværnet peber
- ½ tsk. stødt spidskommen
- ½ tsk. chilipulver
Desuden
- 1 rulle færdig pizzadej - eller bag din egen
- ¾ dl rapsolie + lidt ekstra til at pensle med
- 2 kyllingebrystfileter
- 2 dl revet mozzarella
- 2 dl lagret cheddarost - revet
- creme fraiche
Sådan gør du
- Bland alle krydderierne til taco-blandingen sammen, sørg for at det hele er godt mikset.
- Læg et stykke film over kyllingebrystfileterne og bank dem så flade som mulig.
- Hæld ¾ dl rapsolie i en skål sammen med 2 spsk. af taco-krydderiblandingen. Kom kyllingestykkerne ned i, vend det dem godt rundt, så de er helt dækket over det hele af marinaden og lad dem marinere i ½ time.
- Varm en grillpande godt op - eller brug havegrillen - og steg dem til de er netop gennemstegte, ca. 3-4 minutter på hver side (alt efter tykkelse). Lad dem køle lidt af og skær dem så i tern.
- Bland ingredienserne til salsaen sammen og smag den til.
- Bland ingredienserne til avocado-blandingen sammen og smag den til.
- Bland de 2 slags ost sammen.
- Læg pizzadejen på en bageplade og pensl den med lidt rapsolie og drys med taco-krydderiblandingen. Sæt i en forvarmet ovn, ved 250 grader varmluft i ca. 7 minutter.
- Tag pizzabunden ud og drys med osten og top med kylling i tern. Sæt i ovnen igen og bag til osten er smeltet, ca. 5 minutter.
- Tag ud og fordel så salsaen og avocado-blandingen ovenpå. Læg små klatter af creme fraiche, skær ud og server.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Se også opskriften på hjemmelavet salatpizza.
Del dine ideer og tanker med os andre her: