Frisk pasta med kokostomatsauce er et alternativ til italiensk tomatsauce. Her blandes den friskkogte pasta med den lækreste kokossauce.
Frisk pasta med kokostomatsauce, kylling og bacon er en rigtig efterårsret, som giver varme og mætter.
Her er både portobellosvampe, kød og ærter i, så det er en fyldig sauce, de fleste vil kunne lide.
Og kokosmælken sørger sammen med fløden for, at konsistensen er perfekt cremet til en aften, hvor der rigtigt skal smovses.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på frisk pasta med kokostomatsauce
Frisk pasta med kokostomatsauce og bacon
Ingredienser
- 1 spsk smør
- 2 dåse hakket tomat
- 1 squash - i stave
- 1 rød peberfrugt - i stave
- 200 gram frosne ærter - optøet
- 1 rødløg - hakket
- ½ pakke Portobellosvampe - groft hakket
- 1 pakke bacon - sprødstegt
- 350 gram færdigstegt kyllingebryst - i skiver
- 1 spsk oregano
- flagesalt
- 3 tsk muskatnød
- 1 hønsebouillonterning
- 1 dl fløde
- 1 dåse kokosmælk - 400ml
- 1 dl fløde - kan undlades
- 1 spsk kyllingekrydderi - Knorr
- 1 lime - saften herfra
- Frisk pasta - kogt efter anvisningen
Sådan gør du
- Smelt smør i en sauterpande og sprødsteg bacon heri, tilføj hakket løg, grofthakkede portobellosvampe og ærter, svits til svampene er møre og løget blancheret.
- Hæld hakkede tomater, fløde, muskatnød, kyllingekrydderi og hønsebouillonterning i og rør det godt sammen, mens retten småsimrer.
- Pres saften fra limen i.
- Kom squash i stave, peberfrugt i stave og kokosmælk i retten og rør godt sammen.
- Smag til med salt og peber og læg kylling skåret i skiver i.
- Lad retten simre i 5 minutter, så er den klar til at servering med en skål friskkogt pasta.
Få tilsendt opskriften på mail
Tips
Du kan lave retten med andet end kylling. Hvis du for eksempel har en kotelet tilbage fra dagen i går, kan du skære den i strimler og komme i saucen.
Når man har rester fra gårdagens måltid, er det smart at tænke dem ind i en sauce som denne, så længe de passer til smagen.
Del dine ideer og tanker med os andre her: