Flower power-salat med trøffel-cashewnødder, soltørrede tomater og spiselige blomster er en fest for sanserne. Her er den nemme opskrift.
Flower power-salat kaldes denne flotte salat med spiselige blomster, cashewnødder og soltørrede tomater.
Her er fuld smæk på smag og udseende, og så tager det ikke lang tid at blande sammen, hvis du køber en pakke blomstermix.
Cashewnødderne her har trøffelsmag, men du kan selvfølgelig bruge helt almindelige cashewnødder, som du rister på panden, hvis du ikke kan finde de andre.
Se også andre gode opskrifter:
Opskrift på flower power-salat med nødder
Ingredienser
- 1 pakke Flower Party Mix salat
- 6-8 soltørrede tomater - i olie, tynde skiver
- 1 håndfuld blåbær
- ost - revet
- 1 håndfuld cashewnødder - med trøffel
Sådan gør du
- Kom salaten op i en skål.
- Riv osten.
- Fordel soltørrede tomater, revet ost og blåbær over salaten.
- Tilsæt cashewnødder med trøffel og pynt med blomsterne fra salatpakken.
Tips
Her er brugt en pakke 'Flower Party Mix', som er en salatblanding med blomster.
Du kan sagtens selv sammensætte noget lignende ved at bruge spinatblade, hjertesalatblade, rucola og stedmoderblomster.
Se også vores artikel om spiselige blomster, så du ved, hvad der kan spises og ikke spises.
Maria Ullergaard har en stor passion for mad, og leverer lækre opskrifter til Madens Verden. Følg hende også på @madoglivsnyderi på Instagram.

Comments
No Comments