Opskrift på flødekartofler med feta og cherrytomater, og det er klassiske flødekartofler med et twist. Serveres som tilbehør til culotte eller andet kød.
I vores lille familie bliver de her flødekartofler med feta kaldt camping-kartofler, da vi fik dem første gang på en campingtur med nogle venner.
Jeg må indrømme, at opskriften ikke helt er min, men et hurtigt påfund af min veninde.
Jeg har dog justeret den, da jeg har udskiftet porre med forårsløg og skruet lidt op for mængden af tomater og feta og lidt ned for flødemængden.
Og det skal lige siges, at man skal ikke være flødeforskrækket her, og retten fungerer ikke med en madlavningsfløde. Resultatet bliver bare ikke det samme.
De gange, jeg har lavet de her flødekartofler med feta, har vi altid fået en god culottesteg og salat.
Velbekomme.
Opskrift på flødekartofler med feta
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- 200 g cherrytomater
- 2 forårsløg 2 store eller 3 små
- 200 g feta i tern
- 1 liter fløde 38%
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
- Skræl og skær kartoflerne i små tern og kom dem i et ovnfast fad.
- Skyl cherrytomaterne, skær dem i halve og kom dem på kartoflerne.
- Skyl forårsløg og skær dem i tynde skiver og kom dem ned til kartoflerne.
- Fetatern hældes ovenpå.
- Vend det hele godt rundt i fadet.
- Giv retten salt og peber.
- Tilsæt fløde.
- Kartoflerne skal ca. have 1 time og 15 minutter.
Næringsindhold
Tips
Flødekartofler med feta og cherrytomater serveres straks, og passer altså som sagt fint til blandt andet culottesteg og lignende.
Her er den klassiske opskrift på flødekartofler:
Maiken, også kaldt Tutti, står bag opskriften. Gift med manden i mit liv, har en teenagerdatter i huset (ohhh my). Bor i Ilskov ved Herning. Er et stort madøre der lever sundt med plads til udskejelser. Elsker mad og humor. Lever for at spise og grine. Håber at kunne inspirere dig.
Møz fra Tutti.
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Grillet flæsk - sådan laver du stegt flæsk på grillen
Mamas koteletter med masser af tomater og pasta
Sådan bager du en lækker marmorkage
Sådan laver du millionbøf
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.