Se her hvordan du laver en mør flæskesteg med hvidløg og spændende tilbehør i form af en god salat og lækre blomkålsris.
Flæskesteg med hvidløg og lækkert tilbehør betyder i denne opskrift ikke brun sovs og kartofler. I stedet er tilbehøret en god salat og så de lækre blomkålsris.
Det giver et dejligt og friskt modspil til flæskestegen, og samtidig sparer du en masse kalorier.
Opskriften er til fire personer, men der er sikkert nogle skiver steg i overskud, og så er de fremragende på et stykke rugbrød dagen efter.
Ingredienser til flæskesteg med hvidløg
Ca. 1,6 kilo svinekam/flæskesteg uden ben
8 marinerede hvidløg
4 spiseskefulde olie, evt. fra glasset med de marinerede hvidløg
Salt
Blomkålsris laves af
1 blomkål
Olivenolie
Salt
Æblesalat med tranebær laves af
75 gram blandet salat
1-2 æbler (afhængig af størrelse)
40 gram tørrede tranebær
Citronsaft og olivenolie
Fremgangsmåde
- Flæskestegen tjekkes efter, så du er sikker på at sværene er skåret helt igennem og helt ned til kødet. Dog ikke ned i kødet!! Hvis stegen er fugtig eller våd, skal den duppes tør med et stykke køkkenrulle.
- Hvidløgsmarinaden kan du lave på to måder: Enten ved at blende de marinerede hvidløgsfed med olie, eller ved at bruge en hvidløgspresser. Flæskestegen smøres nu godt og grundigt ind i hvidløgsmarinaden, og det gælder også sværen. Men du skal IKKE salte endnu.
- Læg stegen i en stor alubakke.
- Nu kan du enten lægge flæskestegen i grillen, og grille den ved indirekte varme ved omkring 200 grader, eller stille den i ovnen ved samme temperatur. Efter en halv time saltes stegen.
- Stik også et stegetermometer ind i midten af flæskestegen, og den er klar når den har en kernetemperatur på 65 grader. Ikke højere, for så bliver stegen simpelthen tør.
- Og hvor lang tid tager det så, spørger du? Cirka halvanden time for en flæskesteg på 1,6 kilo, men hold øje med stegetermometeret.
Mens flæskestegen grilles eller ovnsteges, kan du så passende lave det lækre tilbehør.
Blomkålsris laves ved dele blomkålen i kvarte, og derefter rive den groft på et rivejern. Vend den revne blomkål med olivenolie og salt, og bred det ud på en bageplade med bagepapir, og bag det i cirka 12 minutter ved 200 grader varmluft. Eventuelt efter at flæskestegen er kommet ud, og mens den hviler inden udskæring.
Æblesalat laves ved at skylle salaten, slynge den tør og fordele den i et fad. Æbler skæres i tynde både, som vendes med lidt citronsaft, og de fordeles ud over salaten. Tørrede tranebær drysses på med rund hånd, og der dryppes til sidst med olivenolie og eventuelt lidt citronsaft.
Se også mine opskrifter på:
Guide til tilberedning af flæskesteg
Din vurdering
- Flæskesteg med hvidløg
Stem her
( stemmer)Din huskeliste
Du kan tilføje opskriften til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.
Hej.
Jeg synes ikke, jeg kan læse, hvornår i opskriften man skal komme salt på flæskestegen?
Mvh. Louise
Hej Louise
Tak for det, og jeg nu opdateret opskriften 🙂
Alt det bedste
Holger