Fisk er bedst og billigst, når det købes i sæsonen. Lige nu er der sæson for stenbiderrogn, torsk og meget andet. Her kan du se, hvad du skal købe denne måned.
Hvis din februar ikke skal gå helt i fisk, kan det være, at du skal tjekke, hvilke fisk og skaldyr, der kan købes friske fra de danske farvande i denne måned.
Det er for eksempel sæson for stenbiderrogn, som kaldes den danske kaviar og er den ultimative spise for fiske-elskere.
Men der er også en række andre fisk og skaldyr, som er i sæson netop nu.
Her får du hele listen fra Landbrug & Fødevarer, der blandt andet står bag kampagnen '2 gange om ugen'.
Du kan finde alle vores opskrifter med fisk her.
Friske fisk i februar
- Torsk
- Lyssej
- Mørksej
- Kuller
- Kulmule
- Hvilling
- Ising
- Skærising
- Torskerogn
- Stenbiderrogn
- Blåmuslinger
- Østers
Selvom der ofte kun fokuseres på sæson for stenbiderrogn, fordi det er så kort tid, vi kan få dem friske, er der altså masser af friske fisk at få.
Fedt med fede fisk
Forbrugerstyrelsen anbefaler, at vi spiser 350 gram fisk hver uge. Ud af de 350 gram skal 200 gram helst være fede fisk på grund af deres høje indhold af Omega3-fedtsyrer og D-vitaminer.
Det sidste mangler vi generelt om vinteren, da vi får D-vitaminer fra solens stråler.
Laks, makrel og sild er blandt de fede fisk, som gør os godt, uanset om vi spiser dem marineret, gravede eller friske.
Det er en udbredt misforståelse, at frossen fisk og frosne grøntsager og frugter ikke er lige så vitaminrige som friske. Men frosne fisk er lige så stor en kilde til vitaminer og Omega3-fedtsyrer som friske.
Artikler om og opskrifter med fisk:
Bæredygtige fisk - her er mærket du skal gå efter
Fiskehandlerens hjemmelavede fiskefrikadeller
Opskrifter med torsk og fakta om fisken
Sådan får du børn til at spise fisk
Din vurdering
-
Fisk i februar
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments