DM i overskudsretter er skudt i gang. Her kan alle kreative hjemmekokke deltage i konkurrencen om at lave Danmarks bedste overskudsmad.
DM i overskudsretter er netop gået i gang. Og hvad er så det? Det er først og fremmest en konkurrence, hvor vi alle kan deltage.
Konkurrencens regler er, at man skal kreere en god ret ud fra de fødevarer, som lidt for tit bliver smidt ud, selvom de egentlig godt kan bruges.
Det er Lidl, der sammen med Too Good Too Go, for andet år i træk står bag DM i overskudsretter.
Og det hele handler selvfølgelig om at sætte fokus på madspild. Hvert år smides der på verdensplan millioner af tons spiseligt mad ud.
- Danskerne er topmotiverede for at gøre noget ved deres madspild, men alt for meget mad bliver fortsat spildt frem for spist. Specielt frugt og grønt ender i affaldsposen frem for i maven. Intentionen til at blive bedre er heldigvis til stede, så den skal vi hjælpe på vej, fortæller landechef i Too Good Too Go, Heidi Boye.
Eksempler på madspild
Når vi har spist aftensmad og hælder det overskydende mad i skraldespanden i stedet for at bruge det næste dag.
Når landbruget kasserer agurker og gulerødder, som ikke har den rette form, og når arbejdspladsens kantine kasserer buffetens retter i stedet for at give medarbejderne resterne med hjem.
Dette er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan vi smider spiseligt mad ud.
- Vi oplever, at danskerne gerne vil undgå madspild. Men vi ved også, at det for mange kan være en udfordring at udnytte og få det bedst mulige ud af gode enten tilberedte eller ikketilberedte rester, siger Lidls salgsdirektør Anders Frydendahl.
Sådan deltager du i DM i overskudsretter
Send din bedste opskrift ind her: toogoodtogo.dk/dmioverskud. Her kan du også se, hvilken type mad der skal indgå i opskriften.
Ud fra alle de indsendte opskrifter, bliver der valgt tre hjemmekokke, som deltager i finalen den 28. september.
Den foregår i Storms Pakhus, Odense, hvor Anders Lund Madsen vil være vært og dommerpanelet består af Jasmin Gabay, tidligere bagedyst-deltager, kok Christian Wellendorf og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel.
Præmien er 10.000 kroner samt et helt års forbrug af Too Good Too Go.
Sidste års vinderret var en skøn salat fuld af grøntsager og rodfrugter. Du finder opskriften her:
Her har du flere artikler om madspild:
- Opskrifter og ideer til at reducere madspild
- 5 tips til at udnytte al maden
- Sådan forvandler du spild til spise
- Spis også de grimme grøntsager
Comments
No Comments