Kartoffel-porre-suppe blev den mest populære blandt de opskrifter, som I modtog i Madens Verdens nyhedsbrev i januar.
Det er vinter, koldt og mørkt udenfor - og hvad er så bedre end en skøn, varm kartoffel-porre-suppe.
Den tanke ser det ud til, at mange af jer brugere har haft her i januar.
For opskriften på kartoffel-porre-suppe blev den mest populære blandt de opskrifter, jeg har sendt ud i vores daglige nyhedsbrev her i januar måned.
Nyhedsbrevet sender jeg ud hver dag til tusindvis af danskere. I nyhedsbrevet får du skønne opskrifter både på aftensmad, men også på brød, kager og gode tips og viden om mad.
Hvis du også gerne vil have det daglige nyhedsbrev med 10 opskrifter eller artikler, kan du nemt tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Du kan også gøre det via den pop-up-boks, der er her på siden.
Jeg har herunder samlet de 10 mest populære opskrifter fra januars nyhedsbreve. Så kan du lade dig inspirere til, hvad du skal have til aftensmad.
1. Kartoffel-porre-suppe
Som sagt er det denne lækre opskrift på kartoffel-porre-suppe, der indtager førstepladsen som den mest populære opskrift i januars nyhedsbreve.
Du finder opskriften lige her:
2. Italiensk aftensmad
Nummer 2 på listen over de mest populære opskrifter i nyhedsbrevet i januar er Italiensk aftensmad, som er en skøn kyllingeret, hvor kylling over- og underlår steges i et fad i ovnen med tomater og bladselleri. Serveres med pasta.
3. Karrykødsovs med ris og grøntsager
Karrykødsovs med ris og grøntsager er en lækker ret for hele familien og måske også derfor er den 3. mest populære blandt de opskrifter, vi sendte ud i nyhedsbrevet i januar. En skøn opskrift, der i smag minder om boller i karry. Serveres med kogte ris og grønt.
4. Gæstemad
Blandt de mest populære opskrifter er vores opsamling på lækker gæstemad. For vi kender nok alle det med at invitere gæster og mangle en god idé til, hvad man skal servere. I opsamlingen får du 7 opskrifter på mad, som du nemt kan lave, og som gæsterne vil nyde.
Et af forslagene er denne lækre langtidsstegte cuvette i gryde med estragonsauce.
5. Asiatisk mørbrad
På 5. pladsen kommer et andet bud på en opskrift, som er oplagt at lave, hvis du skal have gæster.
Det er asiatisk mørbrad, som er svinemørbrad, der steges med soja, sød chilisauce og honning og serveres med stegt blomkål og spinat.
Det er let at lave og perfekt som gæstemad.
6. Vinbondens kyllingefad
Vinbondens kyllingefad er lækker hverdagsmad, hvor hele kyllingelår steges i ovnen sammen med hvidløg, tomater og løg. Serveres med bulgur.
7. Mørbradbøffer med paprikasovs
Blandt de mest populære retter i januars nyhedsbrev er de her skønne mørbradbøffer, der steges på panden og serveres med en lækker paprikasovs. Du kan lave retten på 15 minutter.
8. Mørbrad i paprikasauce med champignon og peberfrugt
Mørbrad med paprika er åbenbart populært! I hvert fald indtager de to ingredienser også plads nummer 8 blandt de mest populære opskrifter i januars nyhedsbrev.
Denne gang i form af en skøn, nem og hurtig gryderet med mørbrad, champignon, peberfrugt og flødesauce med paprika.
9. Alt i et fad med oksekød
Alt i et fad med oksekød er en af mine egne absolut yndlingsretter. Den laves af lag af kødsovs, spidskål, kartofler og tomater og er et skønt bud på mad i fad.
10. Millionbøf
En rigtig klassiker - nemlig millionbøf - har også sneget sig med blandt de mest populære fra nyhedsbrevet i januar.
En nem og god opskrift på gammeldags millionbøf med kartoffelmos, som mormor lavede den med hakket oksekød, løg og bouillon.
Blandt de mest populære opskrifter i vores nyhedsbreve er også altid Madens Verdens madplaner.
Med ugens madplan får du hver uge syv opskrifter på aftensmad til den kommende uge - og på den måde god inspiration til, hvad du kan lave til aftensmad. Du kan finde alle vores madplaner ved at klikke på linket her.
Se også de 10 mest populære opskrifter i november måneds nyhedsbrev.
Del dine ideer og tanker med os andre her: