Dark'n Stormy med mango er en frisk drink med et eksotisk twist i form af mangosirup. Nydes en hyggelig aften med lime og isterninger.
Dark'n Stormy med mango er en variant af den klassiske drink Dark'n Stormy - løst oversat: Mørk og stormsust.
Det såkaldte mørke stammer fra en mørk rom, stormen må være den effekt, den giver, hvis vi drikker mange af dem.
Men uanset forklaringen bag, så er det bare en drink, som smager skønt. Mangosiruppen giver ekstra smag og spiller godt op til limesaften.
Se også andre drinks-opskrifter:
Opskrift på Dark'n Stormy med mango
Ingredienser
- 5-6 cl rom
- 2 lime saften herfra
- 1 cl mangosirup
- isterninger
- ginger beer
Sådan gør du
- Pres de to limefrugter.
- Kom en masse isterninger i to glas eller en cocktailshaker.
- Hæld rom, mangosirup og limesaft i glassene - eller cocktailshakeren - og rør godt rundt.
- Top op med ginger beer og nyd den lækre drink.
Tips
Du kan sagtens lave skønne drinks ved at hælde ingredienserne op i glas eller en kande og røre rundt.
Men hvis du vil være sikker på, at det hele bliver mikset sammen, skal du bruge en cocktailshaker.
Du kan også piske nogle sekunder med elpiskeren, hvis du skal lave flere drinks end to.
Maria Ullergaard har en stor passion for mad, og leverer lækre opskrifter til Madens Verden. Følg hende også på @madoglivsnyderi på Instagram.