Danske oste: Disse fire oste er ganske særlige

Danske oste har hvert sit særpræg fra danbo til havarti. Læs om ostene med BGB-stemplet, som betyder, at de kun må laves i Danmark.

Danske oste bliver fremstillet under et hav af betegnelser og navne. Men fire stikker ud: Havarti, Danbo, Esrom og Danablu.

De fire oste har nemlig betegnelsen BGB, Beskyttet Geografisk Betegnelse, som er EUs garanti for, at det er lokalt producerede oste.

Desuden garanterer BGB-ordningen at ostenes smag og kvalitet vurderes af eksperter fra Eurofins Steins Laboratorium.

Fødevarestyrelsen formulerer det således: Formålet er at fremhæve de særlige kvaliteter og traditioner, der er forbundet med de registrerede produkter, og at sikre forbrugerne, at det er de ægte produkter og ikke efterligninger, de køber.

Vi har kigget nærmere på de fire oste, som kan pryde sig med BGB.

Danbo er danskernes yndlingsost

Denne ost er uden undtagelse vores mest populære danske ost. Ja, man kan kalde den en nationalost, for det er en, vi sætter frem på morgenbordet.

Og den vi skærer skiver af, når vi trænger til en eftermiddagsmad. Med andre ord: det er altid danbotid. Ifølge ostogko.dk køber hver eneste husholdning i Danmark i gennemsnit 12 danbo om året.

Danbo laves af pasteuriseret mælk, og den er en såkaldt kitmodnet ost, da den smøres ind i bakteriekulturer, før den lagres i form. Hvor længe afhænger af typen.

Vi har både mild, mellemlagret, lagret og ekstralagret danbo. Ja sågar en ekstra, ekstra lagret.

Selvom de lagrede og ekstralagrede er stærkere både i smag og duft, går syrlighed og den flødeagtige smag igen.

Osten blev fremstillet fra slutningen af 1800-tallet og har fået sit navn som en hyldest til Danmark: Dan og bo.

Munkenes ost hedder Esrom

Osten, der var først til at få BGB-mærket i 1996. Det er en halvfast ost, som er dejlig blød at spise men stadig fast nok til at skære i skiver.

Smagen er mild og lettere syrlig a la en mellemlagret danbo, og der er uensartede, halvlange huller i osten.

Da den er lettere syrlig, passer osten fremragende til noget sødt, for eksempel syltetøj, syltede, honning med valnødder eller grønne tomater som disse:

Syltede grønne tomater - hurtig og nem opskrift

Se opskriften

Osten er opkaldt efter Esrum Kloster. Man mener, at munke lavede denne type ost tilbage i middelalderen.

Den milde og flødesmagende Havarti

Den sidst ankomne i den eksklusive kvartet. Havartien fik først BGB-mærket i 2019, selvom den er produceret i Danmark siden 1921.

Havarti er en mild og hullet ost af pasteuriseret. Den er lækker blød, men stadig fast nok til at bruges som en almindelig skæreost.

Har osten lagret i et år, er der krystaller i, og smagen vil være mere kraftig. Du kan få havartiost fra 30+ til 60+.

Navnet fik den i 1952. Osten er opkaldt efter Havartigården ved Holte. Her boede en af Danmarks store pionerer indenfor osteproduktion, Hanne Nielsen, så vores milde osts navn er et cadeau til hende.

Danske oste med blå skimmel: Daneblu

Dette er en af den danske ost, som allerede fik BGB-stemplet tilbage i 2003. Vi har at gøre med en skimmelost a la Gorgonzola eller Roquefort.

Daneblu er dog lidt anderledes i konsistensen, mere fast, mindre fedtet.

Da det er en skimmelost, tilsættes den skimmelkultur under produktionen, som så udvikler sig under lagringen. Smagen er skarp og lettere fed.

Danablu blev opfundet på Fyn i 1927. Det er en blød til halvfast ost, som den før omtalte Hanne Nielsen allerede havde arbejdet med at udvikle mange år forinden.

Du kan bruge osten i alle de retter, der kræver blåskimmelost, for eksempel i blue cheese sauce og dressinger som her:

Chicken wings med blue cheese dressing

Se opskriften

Kilder: ostogko.dk, maelken.dk, Arla, mejeri.dk.