Danske jordbær smager bare bedst. De er røde, de er søde og de er saftige. Her kan du læse om, hvorfor de er så meget bedre end importerede.
Danske jordbær er så delikate, at jeg næsten kan dufte og smage dem blot ved at skrive disse linjer.
De fleste af os spiser ikke bare et dansk jordbær - vi nyder det. En bid af et rigtigt saftigt bær kan ligefrem vække minder om sommerferie, bare tæer og lange sommeraftener.
Nu kan vi få jordbær året rundt. De bliver importeret fra lande som Marokko, Spanien og Israel. Nogle gror i drivhuse, andre på friland og andre igen under plastikpresseninger.
Uanset grometoden så smager danske jordbær bare så meget bedre. Men hvorfor egentlig det? Hvad er det, der gør, at jordbærrene har så meget smag, saft og kraft?
Det er der nogle meget enkle svar på.
De får lov at blive modne
Fra midt juni kan vi købe jordbær fra enhver gårdbutik, så snart vi kommer udenfor en større by. Her er de plukket i de meget tidlige morgentimer, og det betyder, at de er helt modne.
Da de ikke skal transporteres over lange afstande, kan plukkerne vælge de mest modne bær til din jordbærbakke. Og vi får dem samme dag, som de skal spises.
Lettere umodne bær er sværere at pakke og transportere over lange afstande, derfor får vi ofte temmelig umodne bær fra udlandet.
Desuden dyrker man en hårdere, mere fast sort, så de ikke slår sig under transporten.
Når vi køber dem i supermarkeder herhjemme, kan vi stadig få helt saftige, danske jordbær, da transporttiden er langt kortere danske byer imellem end fra et land til et andet.
Sundt at holde sig til de danske
Endnu en fordel ved at spise jordbær, når de er i sæson herhjemme, handler om vores helbred:
Generelt er danske frugter og grøntsager langt mindre udsat for sprøjtemidler end dem, vi køber fra udlandet.
Jordbær er i øvrigt slet ikke et bær, men en nød. Men jordnødder har vi allerede, og da det ligner et bær, skal det have lov til at fortsætte med at blive kaldt bær.
Prøv en af disse lækre opskrifter med vores nationalbær:
Din vurdering
-
Hvorfor smager danske jordbær bedst? Se svaret
Stem her
( stemmer)
Nikolaj
...jordbær er en opsvulmet frugtbund, hvorpå de små brunlige frø ("kernerne") sidder. Disse frø er i botanisk forstand skalfrugter (akener) og er dermed en type nødder...