Danmarks lækreste oste indenfor kategorierne blød ost og hård ost har fået Gourmetprisen. Se hvilke oste og hvilken smør, der er bedst.
Danmarks lækreste oste har fået overrakt Mejeribrugets Gourmetpris efter et dommerpanel prøvesmagte de i alt otte oste, der var havnet i finalen på årets ostefestival
Og vinderne blev den hårde ost Gammel Knas, som dommerne ligefrem kaldte 'et stykke slik på en ostetallerken' og den bløde ost Meyers Rygeost fra henholdsvis Arla Nr. Vium Mejeri og Mejeriet Midtfyn.
Følgende oste var blevet udpeget til finalen af et dommerpanel fredag den 6. november:
Hård ost: Gammel Knas fra Arla Unika, 24 mdr. modnet havarti, Arla Nr. Vium Mejeri, Kataost 35% fast modnet 55 mdr., Arla Götene Mejeri og Grubelagret Vesterhavsost (øko) fast modnet 42 uger, Thise Mejeri.
Blød ost: Den Hvide Dame fra Arla Unika hvidskimmel 70+ 12 uger, Arla Troldhede Mejeri, Nordlys fra Arla Unika (øko) rødkit 70+ 8 uger, Arla Gjesing Mejeri og Meyers Rygeost 20% (øko), Mejeriet Midtfyn.
Og her er så Danmarks bedste smør
Det var ikke kun Danmarks lækreste oste, som blev honoreret med Gourmetprisen i dag, den 7. november, også smør og kategorien konsummælksprodukter plus is fik udpeget en vinder.
Bedste smør blev Gourmet Smør med sydesalt fra Lindved Mejeri og bedste konsum blev Unika 30, som er fløde fermenteret med kefirkultur.
Dommerpanelet bestod af kokken Trine Hahnemann, blogger Camilla Bojsen-Møller, kokken og indehaveren af Torvehallernes spisebar Denny Vangsted samt madskribent Rasmus Palsgård.
Her er opskrifter, hvor ost er en vigtig spiller:
Din vurdering
-
Danmarks lækreste oste er netop blevet kåret
Umulig at læse med masser af total dårligt reklamer på kryds og tværs.
Folk der betaler for de reklame på jeres side skal have deres penge til bage.
De har ingen relevans til noget som helst.
Noget som er lavet af børn i 3 klasse.
Fint nok med reklamer der henholder sig til hvor de er sat ind.
Og ikke noget der er lavet af amatør.
Hvær dog kritisk for hvad i sætter ind.
Gennemgå reklamer inden inden i plaster det hele til i armatøre arbejde bare fordi i kan få penge for det.
Peberfrugt, peberfrugt, peberfrugt! Snart sagt alle dine opskrifter er med peberfrugt. Jeg hader peberfrugt!
Hej Arno
Jeg elsker peberfrugter 🙂
Men heldigvis er der mange opskrifter uden peberfrugt, og ellers kan man ofte udelade eller erstatte peberfrugten med noget andet.
Alt det bedste til dig
Holger