Her får du den rigtige opskrift på Cuba Libre, der er en nem drink med rom, cola og lime. Oprindelig er drinken fra Cuba, og navnet betyder bare Frit Cuba.
Cuba Libre er en af mine favoritter, når vi taler drinks. Den der blanding af mørk rom, cola og lime er perfekt, og så er den jo meget nem at lave.
Jeg synes, styrken passer fint med 5 centiliter rom til 15 centiliter cola, men du kan jo tilpasse mængden af rom, som du synes.
Opskriften er pr. person, og så kan den ellers ganges op alt efter antal. Se også den klassiske opskrift på rom og cola.
Opskrift på Cuba libre
Cuba Libre (opskrift på drink med rom og cola)
Ingredienser
- 5 cl mørk rom
- Isterninger
- 1 lime
- 15 cl cola
Fremgangsmåde
- Find et højt glas frem og hæld den mørke rom i.
- Fyld derefter glasset næsten op med isterninger.
- Lime halveres og den ene halvdel presses i din cuba libre.
- Fyld cola i.
- Slut af med at skære den anden halve lime i både, og put dem i glasset.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Rom og cola eller Cola Libre?
Forskellen på en almindelig rom og cola og denne drink er ikke stor. Faktisk er den eneste forskel lime, men det har du helt sikkert allerede regnet ud.
Cola-drinken med lime stammer selvfølgelig fra Cuba, og navnet betyder blot Frit Cuba.
Se også mine opskrifter på andre skønne drikke:
Sommerstang - Cuba Cola drink på 1 minut
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: