Cookies med valnødder og hakket chokolade er sprøde udenpå med en blødere midte, akkurat som ægte cookies skal være. Smagen er lige så god.
Cookies med valnødder og hakket, mørk chokolade er mine favoritcookies. Valnødder tilføjer altid en ekstra god smag til bagværk.
Om det er boller eller kager, så giver hakkede valnødder et lille drys magi, fordi de har umamismag, indeholder olie og giver et lille knas.
Det gør de også i disse cookies, som er perfekt sprøde udenpå, men mere blød ind på midten, så de har den konsistens, vi kender fra rigtige amerikanske cookies.
Jeg er klar over, at langt de fleste opskrifter på småkager og cookies, indeholder mandler eller hasselnødder.
Af en eller anden grund er valnødder lidt overset, når det gælder små, sprøde kager.
Men ikke i mit køkken. Her er ingen grænser for, hvad jeg kan bruge valnødderne til, fordi jeg elsker smagen og konsistensen.
Og hvis du prøver at lave disse cookies, tror jeg, du vil give mig ret.
Opskrift på cookies med valnødder
Cookies med valnødder - opskrift på et sikkert hit
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 1.5 dl sukker
- 1.5 dl brun farin
- 1 spsk vaniljesukker
- 150 gram smør stuetemperatur
- 1 stk æg
- 4.5 dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- ½ tsk salt
- 0.5 dl mælk
- 200 gram mørk chokolade hakket
- 150 gram valnødder hakket
Sådan gør du
- Pisk det bløde smør med begge slags sukker samt vaniljesukker og salt.
- Når du har en dejlig, luftig masse, tilsætter du hvedemelet, som du lige har vendt sammen med natron og bagepulver. Rør rundt.
- hak chokolade og valnødder groft og rør dem i dejen sammen med en halv deciliter mælk. Dejen bliver temmelig tyk og fast.
- Brug to skeer til at placere runde knolde på bagepapirsklædte bageplader. Du skal ikke trykke dem flade - de flader ud i ovnen. Du skal bruge ca. tre bageplader, da de ikke må stå for tæt.
- Bag pladerne i ovnen på 175 grader varmluft. De skal have mellem ti minutter og et kvarter, så hold øje med deres farve efter ti minutter. Er de mørk gyldne og ser fine ud, skal de ud af ovnen over på en rist og køle af.
Andre søde opskrifter
Madens Verden har en sød tand, så vi har mange opskrifter på kager og cookies.
Her får du tre forskellige opskrifter på cookies, som langt de fleste mennesker kan lide.
Kom med din kommentar her