Chiafrø ligner ikke noget, der er er særligt anvendeligt som de ligger der bittesmå og grå. De små blomsterfrø er dog gode i en række retter - og så er de tilmed sunde.
For 20 år siden var der næppe mange herhjemme, der kendte til chiafrø. Det har ændret sig efter, der gik mode i frøene for nogle år siden.
Nu kan man købe chiagrød i de fleste dagligvarebutikker, hvis man skal have stillet sulten hurtigt. Eller nøjes med at købe en pose frø.
Hvor kommer chiafrø fra
I Mexico og Guatemala vokser blomster i myntefamilien, Salvia Hispanica, hvis frø er de små chia.
I over 4000 har indbyggerne brugt chaifrø og andre frø som føde.
Både inkaerne og mayaerne spiste de små frø, men af uransagelige årsager forbød spanierne dyrkning af planten, da de indtog landene.
Heldigvis er spanierne forlængst ude af de lande, og vi har fået chiafrø til Europa. Dog var det først i 2009, at det blev tilladt at sælge chiafrø i danske butikker.
Godkendelsen betinger, at der højst bruges 10 procent chia i bagværk, morgenmadsprodukter og nøddeblandinger.
Derfor er chiafrø sunde
Chiafrø har et højt indhold af kostfibre, kalium, kalk, jern og antioxidanter.
De indeholder også meget Omega 3 fedtsyre, som vi kender fra fede fisk og som er til gavn både for hjertet og hjernen.
Chiafrø mætter, så de kan også være et middel i kampen mod overvægt.
Frøene udvider sig nemlig mange gange, når de tilsættes vand, det er blandt andet derfor, at chiagrød er så sundt. Vi bliver mætte af få kalorier.
Der er dog en ulempe ved frøene. Netop fordi de udvider sig enormt, når de tilsættes væske, er det farligt at spise for mange af dem.
De kan udvide sig i spiserøret og lave en slags gele, der sætter sig fast.
Derfor anbefales det at holde sig til max. 15 gram dagligt.
Næringsindhold
100 gram chiafrø indeholder:
447 kalorier (kcal), 1837 kilojoule (kJ).
Protein: 21,4 gram.
Kulhydrater: 1,4 gram.
Fedt: 34,1 gram.
Det kan du bruge dem til
Det er ikke uden grund, at chiagrød er blevet populær. Den er enorm nem at lave, og den mætter godt. Her får du opskriften på Madens Verdens lækre chiagrød med mandelmælk.
De kan også bruges i smoothies, brød og kager og som del af en hjemmelavet plantefars.
Husk blot at sætte de små frø i vand, inden du bruger dem i farsen.
Du kan også drysse med på havregryn og havregrød.
Tip før du køber chia
Desværre indeholder mange chiafrø en del skadelige sprøjtemidler.
Derfor er det bedst at købe økologiske frø og styre langt uden om de konventionelt dyrkede.
Del dine ideer og tanker med os andre her: