Ost - fakta og opskrifter

Ost er fantastisk i sig selv, men også fremragende i en lang række retter. Se vores opskrifter med ost i hovedrollen og læs om de mest populære oste.

Ost er en beskeden massebetegnelse for en overflod af smagsnuancer, former, konsistens, produktionsmetoder og lagringsteknikker.

Mange ostetyper har hver deres historie, lokale forankring og er en stolthed blandt generationers ostemagere. Tænk blandt andet på feta, ricotta og mozzarella. Eller Grana Padano.

Ost bidrager med en dejlig afrunding til smagen og en lækker cremet konsistens i for eksempel sovse. Og så er revet ost som cheddar og parmesan prikken over i'et i henholdsvis tacos og bolognese.

Hvordan finder jeg den rigtige ost?

Nogle oste egner sig bedst til et lækkert ostebord med et lækkert hjemmebragt brød eller kiks til, andre indgår i varme retter og atter andre bruges som smagsgivere i sammenkogte retter. Eller i en lasagne.

Der findes næsten en ost for enhver smag. Herunder finder du en række artikler om forskellige typer som camembert, gorgonzola og vores mest kendte danske oste.

Her kan du lade dig inspirere til at få de ultimative smagsoplevelser, når du begynder at eksperimentere med ostens skønne univers.

Flødeost

Flødeost fremstilles af fløde, der syrnes med mælkesyrekulturer, men uden osteløbe. De sælges typisk natural eller tilsat krydderurter, krydderier, nødder, frugt osv.

Osten er temmelig neutral i smagen, og fungerer fint som smørepålæg eller til at give konsistens og afrunde gryde- og ovnretter.

Flødeost er også helt eminent som topping til kager og muffins, og så skal vi ikke glemme de lækre cheesecakes.

Friskost

Friskost er en ikke modnet surmælksost lavet af sødmælk, modsat kvarken, som er lavet på skummetmælk.

Osten er syrlig med et stort indhold af proteiner og fedtstoffer. Du kender det som f.eks. hytteost.

Friskoste er særligt velegnede til dressinger, dip, bagværk og desserter.

Skæreost

Skæreost kaldes også for fastost, og den er en fast og skærbar ost fremstillet helt traditionelt med syrning, osteløbe og lagring.

Der er virkelig mange forskellige skæreoste, men nogle af de mest kendte herhjemme er Danbo, Havarti, Svenbo, Gouda, Cheddar og Emmentaler.

Hvis en skæreost fryses, kan den smuldre og ikke være skærefast længere. Hvis en stærk skæreost opvarmes eller grilles, vil den miste lidt af sin stærke smag.

Skimmelost

Skimmeloste dækker over alt fra milde og cremede oste til meget stærke smage. De er typisk opdelt i hvidskimmel, rødskimmel og blåskimmel.

Skimmelost podes med skimmel under den kontrollerede produktion.

Hvid- og rødskimmel: Her vokser skimlen fra overfladen ind i ostene. Lagringstiden er fra et par uger til tre måneder. De har som regel en mild smag, når de er unge. Senere får de en skarp, ammoniakagtig smag

Blåskimmel: Her modnes osten indefra, da podning sker ved, at den blå skimmelsvamp podes i osten med nåle. Lagringstiden kan være op til flere år.

Skimmeloste kan bruges som en del af det store ostebord, men kan også røres op i dressinger, puttes i salater, varmes op i saucer, på pizzaer osv. Prøv f.eks. en gorgonzola-sauce til dine pastaretter.

Populære opskrifter med ost

Friturestegt camembert

Chili Cheese Tops

Luftig ostesouffle

Gedeostsalat med valnødder

Macaroni and cheese

Ostestænger

Ostefondue

Fedtindhold i ost

100 g ost: Tørstof ca. 52 g. Vand 48 g
- en 10+ ost indeholder ca. 6 procent fedt,
- en 20+ ost indeholder ca. 13 procent fedt,
- en 30+ ost indeholder ca. 17 procent fedt,
- en 45+ ost indeholder ca. 24 procent fedt.

Opbevaring

Den absolut bedste opbevaring er vokspapir, som ostehandlerne også pakker ind i. Det giver den bedste balance mellem at fastholde fugten i osten og samtidig give osten mulighed for at ånde.

En osteklokke eller plastikboks kan også være med til at sikre en god luftfugtighed omkring osten.

Det anbefales ikke at opbevare ost i tætsluttende plastikposer, plasticfilm eller stanniol.

Osten bør opbevares ved 5-7 grader og tages ud en time, før den skal spises.

Flere fakta om osten

Ost produceres af mælk fra køer, får, geder og bøfler. Man har kendt til osteproduktion så langt tilbage som for 10.000 år siden, og den menes at være opstået i Mellemøsten.

Selvom metoderne er ændret igennem årene, er det grundlæggende samme teknik, der benyttes.

I dag centrifugeres og pasteuriseres den friske mælk, herefter tilsættes mælkesyrebakterier, osteløbe, og smagsnuancer som f.eks. kommen.

Den faste masse skæres i tern, røres og der udvindes ostevalle. Osteternene presses sammen til blokke, som lægges i saltlage. Herfra starter så den egentlige lagring, som udvikler smagen alt efter lagringstid og temperatur.

Næringsindhold i fast- og skimmelost

Danbo er den mest populære ostetype i Danmark. Her kan du se energifordelingen for 100 gram mellemlagret Danbo-ost:

Kalorier: 316
Fedt: 24 gram
Kulhydrater: 0,5 gram
Protein: 23 gram.

Skimmeloste indeholder ofte mere fedt. Her er energifordelingen for 100 gram La Belle Laitiére brie.

Kalorier: 349.

Fedt: 31 gram

Kulhydrater: 0,5 gram.

Proteiner: 17 gram.