Indisk mad
Det indiske køkken er rigt på krydderier for eksempel garam masala. Her får du alle vores opskrifter på lækker indisk mad og krydderiblandinger.
Det indiske køkken og indisk mad er et vidt begreb i og med, at det er et land med en befolkning på 1,3 milliarder mennesker.
Her er både regionale og religiøse forskelle på, hvad man spiser, og hvordan maden krydres.
Men i store træk er der fællesnævnere. En af dem er, at krydderier - og ikke mindst sammensætningen af dem - er uhyre vigtigt for de fleste retter.
De regionale forskelle i det indiske køkken
Spiser du indisk mad ved kysten, vil du opleve at få flere fisk og skaldyr end i resten af landet.
Klima og beliggenhed er afgørende for, hvad der traditionelt bliver spist. Derfor er køkkenet ved kysterne mere baseret på fiskeretter end i bjergstaterne.
Maden afspejler, hvad der dyrkes på stedet. Fra mangoer og kokosnødder til cashewnødder og kartofler.
Selvom mange spiser kød i Indien, finder du ikke noget land med så stor en procentdel vegetarer.
Det betyder, at indere er eksperter i at krydre grøntsager og linser, så de spiller hovedrollen i en ret i modsætning til det danske køkken, hvor kødet er stjernen.
Populære opskrifter på indisk mad
Her er nogle af vores mest populære opskrifter på indisk mad, som passer til frokost og aftensmad:
Samosa - sprøde brød med vegetarfyld
Chicken Tikka Masala - curryret med kylling
Dhal med røde linser - vegetarret med linser
Biryani - risret med mynte og svampe
I denne video kan du se, hvordan du laver en lækker dahl:
https://youtu.be/t7G6A3pnO3Q
Indiske krydderier og krydderiblandinger
Ofte vil en indisk ret ikke kun indeholde et til to krydderier, men en hel blanding af nøje afstemte krydderier.
Den mest kendte krydderiblanding er Garam Masala, som består af fem til otte krydderier. Hvor mange og målestoksforholdet varierer fra det ene hjem til det andet.
Den karry vi køber herhjemme, er også en blanding af krydderier, opfundet af englænderne, som prøvede at ramme noget af den særlige indiske smag. Vi bruger den blandt andet til boller i karry.
Når du laver indisk mad, kan vi anbefale at gøre som dem: bruge hele frø, kapsler og rødder, som ristes og stødes i en morter.
Basis-krydderier til indisk mad
- Spidskommen
- Gurkemeje
- Chili
- Kardemommekapsler, grønne
- Kanel
- Nelliker
- Koriander
- Muskatblomme og muskatnød
- Peberkorn
- Ingefær
- Hvidløg
- Sennepsfrø
- Mangopulver
Vegetarisk mad og grøntsager
Trykkogeren er vigtig i mange indiske hjem. Her bliver mange traditionelle retter til, blandt andet spinatretten palak paneer.
Da ca. 80 procent af den indiske befolkning er hinduister, skulle man tro, at der er samme antal vegetarer i landet.
Men det er ikke sandt. Der findes nemlig mange hinduister, som har integreret kød som kylling og lam i deres retter. Oksekød er stadig 'no go'.
Uanset om der spises kød eller ej, så er indisk mad en drøm for vegetarer, da der findes en skattekiste af vegetarretter med masser af smag.
Aftensmad og typiske indiske måltider
Et indisk måltid - igen afhængigt af regioner og økonomi - vil typisk bestå af basmatiris, naan (fladbrød), yoghurt for eksempel raita, en linse- eller kikærteret som chana masala eller dhal.
Eventuelt også en curryret med kød. Det sidste er selvfølgelig kun i ikke-vegetariske hjem. Pickles og chutneys serveres som regel til alle måltider.
På den måde får man en helhed af forskellig konsistens og smag.
Desserter, chai og alt det søde
To drikke er blevet særligt populære her i Vesten: den søde, varme chai og den friske, kølige mango lassi.
Når man er i Indien, opdager man hurtigt, at de ikke er bange for at bruge af sukkerskålen. Desserterne er søde og ofte lækre cremede.
En højt elsket dessert er gulab jamun, som er runde, friturestegte kager, der har ligget og suget rosesirup til sig.
Besan Ladoo ligner gulab jamun, men disse runde kager er helt enkle lavet af sukker, mel og ghee - klaret smør.
Kheer er en slags panne cotta med mælk (eller kokosmælk), basmatiris, rosiner og nødder.
-
Dahl opskrift - lav indisk dhal eller daal (indisk linseret)
-
Butter chicken - klassisk indisk murgh makhani
-
Naan - nem og lækker opskrift på indisk naanbrød
-
Kikærtegryde - vegetarisk gryderet fra Indien
-
Kylling Madras - krydret og stærk indisk curry
-
Indisk curry opskrift uden kød - vegansk
-
Samosa - sprøde med krydret kartoffelfyld
-
Kylling tikka masala - opskrift på lækker indisk ret
-
Chapati - nem opskrift på pandestegt brød fra Indien
-
Raita - opskrift på lækker indisk dressing med agurk
-
Indisk chutney med koriander og mynte
-
Gulab jamun - opskrift på indernes favoritdessert
-
Hjemmelavet paneer - nem opskrift på indisk ost
-
Indisk vegetarret: Malai kofta med kartoffelkugler
-
Chai te - opskrift på den indiske drik, der giver varmen
-
Nem indisk linsesuppe med karry og røde linser
-
Tandoori kyllingespyd med opskrift på krydderiet
-
Chana Masala - indisk vegetarcurry med kikærter
-
Vegetar curry med svampe og ærter - nem opskrift
-
Indisk salat med peanuts - super lækker
-
Aloo Gobi - indisk vegetarret fuld af smag
-
Kylling Saag - indisk ret med spinat
-
Tandoori kylling - hel indisk kylling
-
Mulligatawny
-
Palak paneer - lækker indisk vegetarret med spinat
-
Garam masala - sådan laver du selv det indiske krydderi
-
Biryani - indisk risret med mynte og svampe
-
Indiske paratha - fladbrød med blomkålsfyld
-
Indisk street food - vegetaropskrift fra Mumbai
-
Blomkålscurry - indisk vegetar mad med blomkål
-
Kylling og kikærter - nem indisk karryret på 15 minutter
-
Mango lassi - forfriskende drik fra Indien
-
Mangochutney
-
Chicken Korma - krydret, indisk ret med mandler
-
Chicken masala i ovn med bulgursalat
-
Veg Manchurian med friterede grønsagskugler
-
Indisk karryret med kylling, kikærter og spinat
-
Hurtig vegetarret - Paneer Capsicum fra Indien