Brownies med cream cheese swirl - opskrift på verdens bedste kombination af mine to absolut yndlingsdesserter: chokoladekage og cheesecake.
Brownies med cream cheese swirl er bagt som brownies, men har en marmorering af flødeost.
På den måde får du en smag, der minder om cheesecake. Kagen er ikke kun lækker, men marmorering gør den også flot.
Jeg har bagt denne kage mange gange fordi den er så god. Normalt synes jeg, at chokoladekager kan være lidt for søde, men flødeostens milde smag dæmper sødmen på kagen.
De er i øvrigt også hurtige og nemme at lave. Det tager kun 40 minutter inklusiv bagetid, og smager godt både varme og kolde.
Opskrift på brownies med cream cheese swirl
Ingredienser
- 50 gram mørk chokolade
- 85 gram smør usaltet
- 0,5 dl kakaopulver
- 50 gram rørsukker
- 100 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 stk æg
- 1 knivspids salt
- 75 gram hvedemel
Cream cheese
- 120 gram flødeost stuetemperatur
- 1 stk æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk sukker
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader almindelig ovn. Tag nu en firkantet kageform og smør den.
- Hak den mørke chokolade groft og kom det i en lille gryde, tilføj derefter smørret til gryden. Smelt det nu sammen.
- Hæld den smeltede chokolade-smør blanding i en skål og tilføj kakaopulver og rør det sammen. Tilføj herefter sukker, rørsukker og vaniljesukker.
- Tilføj et æg og rør det godt sammen. Tilføj derefter salt og hvedemel og rør dejen godt sammen. Stil den nu til siden.
- I en ren skål kommes flødeost. Pisk flødeosten, så den bliver cremet og tilføj derefter æg, vaniljesukker og sukker. Pisk det sammen.
- Hæld nu lidt over halvdelen af browniedejen i kage formen. Hæld derefter flødeosteblandingen henover dejen og til slut resten af browniedejen henover flødeosten.
- Brug en tandstik til at hive frem og tilbage i dejen, så der sker en marmorering.
- Bag kagen i 20 minutter og server straks efter dine brownies med cream cheese swirl er bagt.
Næringsindhold
Tip
Hvis denne kage skal laves til et bestemt arrangement, kan du tilføje en lille smule frugtfarve til flødeosten.
Det ser nemlig super sødt ud, når flødeosten i brownies med cream cheese swirl har en farve, for eksempel rød.
Se også vores andre opskrifter på brownies, såsom glutenfri brownie med valnødder og sorte bønner og brownies med Snickers.