• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Råvareguide

Blommer - fakta, sorter, næringsindhold og opskrifter

Billede med blommer.
Lækre og smagfulde blommer, som både kan spises som de er, eller bruges i madlavningen. Og så er blommerne altså meget sunde. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  3. maj 2025 - Udgivet:  3. maj 2025

Del gerne:
12
SHARES
FacebookMessenger12PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Mest almindelige blommesorter
  2. Anvendelse
  3. Opbevaring og holdbarhed
  4. Næringsindhold
  5. Sæson
  6. Gode for fordøjelsen
  7. Lad de bløde ligge
  8. Fakta
  9. Opskrifter
  10. Blommekage fra Lagkagehuset
  11. Blomme crumble
  12. Stegt hornfisk med blommer og broccoli
  13. Portvinssyltede blommer med en god vaniljeis
  14. Blommechutney
  15. Blommetærte
  16. Nem gryderet med blommer og nakkekoteletter
  17. Blommegrød, brombærgrød og grød af mirabeller

Blommer er vist elsket af de fleste, og de er da også utrolig sunde. Som du kan læse mere om her, hvor du også får opskrifter med blommerne.

Især når sommeren går på hæld, er det blommetid. Uanset om de er gule, blåviolette, grønne eller røde, så er et træ fyldt med smukke og modne blommer svært at gå forbi uden at man får lyst til en gang ”blommerov”.

Blommer er lig med sommer og sol, så hvis du ikke ligefrem er til blommerov, så find blommerne i gårdbutikkerne, ved vejboderne eller i dit supermarked.

Blommen er kun overgået af æbler, når vi taler om den mest dyrkede frugt i verden – så der skulle være en chance for at få fat på den aromatiske velsmagende frugt.

Mest almindelige blommesorter

Opal

Små og middelstore, runde blommer med rød-blå farve og saftigt, gult kød med sødme og aroma. Velegnede som frugt og til marmelade.

Reine Claude

Store, runde/ovale, rødlige/blålige frugter med saftigt, gult frugtkød med masser af sødme. Velegnet til desserter og regnes for en af de fineste blommer.

Jubilæum

Meget store ovale/aflange rødviolette blommer med fast frugtkød, sødme og masser af saft. Stenen slipper let frugtkødet.

Kirkes

Store, runde blå blommer med klart, grøngult frugtkød, som er saftigt med en let syrlig, men dog sødmefyldt smag og aroma. Stenen løsner desuden let fra frugtkødet.

Reine Claude Noir

Middelstore, runde til ovale frugter med rødbrun grundfarve ved modenhed og mørk violet dækfarve på solsiden. Skindet er tykt, sejt og surt og frugtkødet gulligt, blødt og saftigt med fin smag og god aroma.

Victoria

Store, ovale frugter med rød-orange dækfarve og gult kød, der har en svag sød/syrlig smag og en god aroma. Kaldes også Kopatte-blommer.

Ive

Store runde blårøde frugter - saftige og søde.

Valor

Meget store mørkeblå blommer, som er meget faste med god balance mellem sød og syrlig smag. Stenen slipper let fra frugtkødet.

Excalibur

Meget stor rødviolet blomme med fast frugtkød, sødme og saft med en god aroma. Stenen løsner let fra frugtkødet.

Anvendelse

Blomme kan bruges både i det søde og det salte køkken.

Du kan f.eks. forsøge dig med en blommechutney eller kompot, der smager skønt tilbehør til ost, fisk eller kødretter.

Opskrift på blommechutney

500 gram blommer vaskes og stenen fjernes. Skær derefter blommerne i mindre stykker.

Et skalotteløg hakkes fint, og det samme gøres med en lille rød chili. Husk at fjerne alle frø!

Kog blommer, skalotteløg og chili langsomt op i en gryde sammen med en deciliter æbleeddike (eller blommeeddike hvis du kan skaffe det). Når det koger kommes 125 gram sukker i sammen med en en lille teske salt. Riv også lidt frisk ingefær i.

Kog blommechutneyen i en halv times tid, så din chutney får en tyk konsistens. Rør i den undervejs.

Hældes på skoldede glas (eventuelt med Atamon).

Blommer kan også bruges rå i salater eller som en saftig snack. De er desuden meget velegnede i desserter, især i tærter og kager.

Du kan også forlænge glæden ved sommerens blommer ved at koge dem til grød, marmelade eller sylte dem i f.eks. portvin eller rom.

Industrielt bliver der lavet svesker af blommer, og brændevinen Slivowitch indeholder blommesaft.

Opbevaring og holdbarhed

Opbevares i køleskab. Holdbarhed 4-6 dage.

Vær opmærksom på, at blommer producerer ethylen, som kan få bl.a. tomater til at modne for hurtigt eller give gulerødder en bitter smag.

Derfor bør en blomme ikke opbevares sammen med grøntsager.

Blommerne kan fryses og tilberedes ved en senere lejlighed. Frugtkødet kan blive blødt, når blommerne tør op, så derfor kan det være en fordel at tage stenene ud, før du fryser dem.

Husk altid at skylle frugt og grønt inden du spiser det råt eller bruger det i madlavning.

Næringsindhold

Amerikanske forskere har udnævnt blommer til at være en ny ”superfood”, som kan matche solbærs, brombærs og tranebærs store indhold af sygdomsforebyggende antioxidanter.

Blommer er en god kilde til vitamin C, vitamin A, vitamin K, vitamin B1, B2, B3, B6, B9 og vitamin E.

Indeholder mineraler som magnesium, jern, calcium og zink.

Næringsindhold pr. 100g blomme

Kalorier: 45
Protein: 0,5 gram
Kulhydrat: 10 gram
Fedt: 0,3 gram
Kostfibre: 1,6 gram

Sæson

Blommerne er i sæson august og september.

Så sæsonen er ikke så lang for de danske blommer.

Resten af året kan man købe udenlandske blommer.

Gode for fordøjelsen

Både tørrede og friske blommer hjælper med at forebygge og afhjælpe forstoppelse pga. af det høje fiberindhold.

Tilsæt nogle tørrede blommer til din yoghurt, skyr eller havregryn, eller spis dem friske for et sundt tarmsystem.

Lad de bløde ligge

Når du køber blommer, skal du være opmærksom på, om blommerne har en pæn overflade og en behagelig duft.

Hvis der er en intakt, hvid voksfilm på skallen, har frugten indtil for ret kort tid siden hængt på et træ.

Denne film beskytter blommen mod udtørring og sygdomskim. Vask den først af, lige før du skal spise blommen.

Fakta

Danmarks klima egner sig godt til blommer, da de kræver både sol og regn for at blive søde og saftige. Så du kan roligt give dig i kast med at plante blommetræer hjemme i haven.

Blommen stammer oprindeligt fra Asien.

Blommetræer gror på alle kontinenter – undtagen Antarktis.

Det er en saftig stenfrugt, der kan være blåviolet, gul eller grøn og som findes i forskellige størrelser.

Blommen er i familie med fersken, abrikos og kirsebær. En moden blomme skal give efter for et let tryk ved enden af stilken.

Svesker er tørrede blommer.

Kina er verdens førende producent af blommer, da de står for ca. halvdelen af verdensproduktionen. Andre store producentlande er Rumænien, Serbien og Iran.

Blommerne bliver ikke sødere eller modner efter at være blevet plukket, de bliver blot blødere.

Opskrifter

Her er udvalgte opskrifter med blommer.

Blommekage fra Lagkagehuset

4.9 fra 7 stemmer
Her er en nem og lækker opskrift på blommekage fra Lagkagehuset, og den laves med friske blommer, en hjemmelavet creme og kanelremonce. God dessertkage.
Gå til opskrift
hjemmebagt blommekage

Blomme crumble

4.3 fra 12 stemmer
Min opskrift på den bedste blomme crumble. En nem kage med blommer og lidt kokos. Bages uden for meget sukker, og den er ikke hvinende sød.
Gå til opskrift
blomme crumble kage

Stegt hornfisk med blommer og broccoli

Prøv denne opskrift på lækker stegt hornfisk. Hornfisken er kendt for dens karakteristiske grønne fiskeben og er i sæson fra april til august.
Gå til opskrift
Stegt hornfisk er både lækkert og nemt at tilberede. Her serveres den med en frisk blommekompot, lynstegt broccoli og kogte nudler. Foto: Modelfoto fra projekt FiSK.

Portvinssyltede blommer med en god vaniljeis

4.5 fra 8 stemmer
Portvinssyltede blommer får den fineste smag, og kan serveres som dessert, så du forlænger sensommeren. Passer godt sammen med vaniljeis.
Gå til opskrift
Portvinssyltede blommer

Blommechutney

4.2 fra 19 stemmer
Blommechutney er en god måde at udnytte efterårets blommehøst på. Chutneyen er krydret og lækker og kan bruges til simremad eller ostebord.
Gå til opskrift
Blomechutney i to glas

Blommetærte

4.7 fra 3 stemmer
Blommetærte med hakkede mandler og havens blommer smager så godt, at man får lyst til at overspise. Server med creme fraiche eller flødeskum.
Gå til opskrift
Blommetærte

Nem gryderet med blommer og nakkekoteletter

5 fra 3 stemmer
Her får du en opskrift på en nem gryderet med blandt andet nakkekoteletter og blommer. Gryderetten er samtidig meget hurtig at tilberede og nydes med ris.
Gå til opskrift
billede til nem gryderet med blommer og nakkekoteletter

Blommegrød, brombærgrød og grød af mirabeller

4.8 fra 6 stemmer
Se den bedste opskrift på blommegrød, brombærgrød og en dejlig grød af mirabeller. Grøden tager kun fem minutter at koge.
Gå til opskrift
billede til blommegrød
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her