Blomkålssalat laves ved at rive blomkål til bittesmå stykker og tilsætte tranebær samt mynte og koriander. En sund og smuk salat.
Blomkålssalat er en dejlig salat, som kan bruges til frokost og aftensmad. I stedet for at tygge sig gennem store buketter af kålen, river man blomkålen på et rivejern, så den splintrer i små stykker, der minder om ris. Deraf navnet.
Det er ikke så tit, vi ser friske tranebær i salater herhjemme, men den særprægede smag og det flotte udseende passer godt til blomkål og krydderurter.
Det er aut. klinisk diætist Rebecca Østergaard, som står bag Instagram-profilen Salatfabrikken, der står bag denne fine opskrift.
Kalorieindholdet er lavt, vitaminniveauet højt, så det er en sund servering i smukke farver.
Opskrift på blomkålssalat med tranebær
Ingredienser
- 20 stk tranebær halveret
- 1 stk blomkål fintrevet
- 2 spsk mynte hakket
- 2 spsk frisk koriander
- 2 spsk jomfruolivenolie
- 1 spsk citronsaft
- ½ tsk spidskommen
Sådan gør du
- Fjern de grønne blade på blomkålen og skær stokken fra. Del så blomkålshovedet i kvarte, som du derefter river på den grove side af et almindeligt rivejern.
- Du kan enten spise dem rå eller hælde kogende vand ned i skålen med de små stykker blomkålsris. Her lader du vandet være i skålen i et halvt minut og sir det derefter fra.
- Skyl tranebær og skær dem i halve.
- Skyl krydderurterne og hak dem groft.
- Bland olivenolie, citronsaft og spidskommen.
- Hæld dressingen over risene og tilsæt derefter tranebær og krydderurter.
Du kan også prøve en af disse opskrifter på sprøde, sunde salater: