Big Mac er verdens mest kendte burger. Den er så kendt, at der ligefrem er lavet en økonomisk model baseret på dens pris verden over.
Big Mac fra McDonald's er verdens mest populære burger. Uanset om du befinder dig i Johannesburg eller København kan du spise burgeren, der indeholder hele to oksebøffer samt halvanden brugerbolle.
Her får du 10 facts om burgeren, som de fleste har smagt og har en mening om.
Indholdet i burgeren
Dette er, hvad du får, når du køber McDonald's legendariske burger: To oksebøffer, halvanden burgerbolle, icebergsalat, finhakket løg, dressing, ost og skiver af syltede drueagurker/pickles.
Så mange kalorier er der i en burger
Det er ikke så få kalorier, du får, når du sætter tænderne i burgeren. En Big Mac indeholder 503 kalorier. Det er en fjerdedel af det anbefalede kalorieindtag for en voksen.
Derudover ser energifordelingen sådan ud: Kulhydrater 42 gram, proteiner 26 gram, fedt 25 gram, kostfibre 3,1 gram.
Mange år på bagen
Den første Big Mac kom til verden i den amerikanske stat Pennsylvania den 22. april i 1967.
Prisen var 45 cent. Læs også om burgerens historie her.
Sælger milliarder
I 2017 blev der solgt hele 1.3 milliarder Big Mac verden over.
560 millioner blev solgt i USA alene.
Ingen farvestoffer eller e-numre
For to år siden besluttede McDonald's at fjerne alle tilsætningsstoffer og farvestoffer i deres burgere, så i dag kan du sætte tænderne i dem uden at frygte for mærkelige smagstilsætninger og farvestoffer.
Opskrift på dressingen afsløret
I mange år var opskriften på dressingen Special Sauce en stor hemmelighed.
Men i 2012 afslørede McDonald's indholdet: Mayonnaise, sennep, løgpulver, hvidløgspulver, vineddike, relish og paprika.
Forskellige alt efter land og religion
I Indien er der kylling i den populære burger, da oksekød er forbudt i mange stater.
I Israel kan du ikke få burgeren med ost, da den jødiske tro forbyder at blande mælkeprodukter og kød, og i arabiske lande er køerne halalslagtet.
Big Mac indekset
Prisen på burgeren i de forskellige lande verden over bruges som en beregningsmetode til at vurdere landes valutaer og leveomkostninger i The Big Mac Index.
Det begyndte egentlig som en spøg i The Econimist, men opdateres hvert år.
Sesamfrø i massevis
Der er ca. 400 sesamfrø på de burgerboller, der bruges til en eneste Big Mac.
Den allerførste McDonald's solgte hotdog
I 1940 åbnede Richard og Maurice McDonald en grillbar i Californien, som primært solgte hotdogs.
Først senere udvidede de med burgere og pommes frites.
Sådan laver du Mig Mac-dressingen og selve burgeren:
Hjemmelavet Big Mac burger - sådan skal den laves!
Big Mac dressing - sådan laver du den selv på 3 min.
Kilder: McDonalds.com, The Economist m.m..
I 2017 blev der solgt hele 1.3 milliarder Big Mac verden over.
560 milliarder blev solgt i USA alene.
Hvad med at anvende almindelig hovedregning?
Medde mest venlige hilsener,
Peter
Hej Peter
Det er bestemt også modtaget med venlighed 🙂
Tak for det - og det er hermed rettet. En skrivefejl.
Med de bedste hilsner til dig
Holger