Her får du en opskrift på bagt torsk med rødbede og pæresalat. Den ovnbagte torsk er nem at lave, og her nydes den også med en parmesancreme.
Bagt torsk med rødbede er super skøn mad, og her kan du servere den bagte torsk med en lækker rødbede og pæresalat.
Fisken toppes med en dejlig parmesancreme, og så kan du ellers sætte en lækker fiskeret på bordet.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, så du skal lige gange den op, hvis du vi lave den til fire!
Opskrift på bagt torsk med rødbede
Bagt torsk med rødbede og pæresalat
Ingredienser
- 2-3 stk. torskefilet - alt efter størrelse, uden skind og ben
- ½ citron
- 1 citron - fintrevet skal af ½ økologisk citron
- 2 rødbeder - af pæn størrelse, med skræl
- 2 pærer
- 1 spsk. sennep - gerne grovkornet
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. balsamico
- salt og friskkværnet peber
- 1½ dl creme fraiche - 9%
- ½ tsk. flormelis
- 20 g parmesan - fintrevet
- Lidt parmesan - i flager
Desuden
- 200 g kartofler - små
- Lidt olivenolie
- Lidt timian - frisk
- Maldon salt
- broccoli
Sådan gør du
- Rør creme fraiche med fintrevet parmesan og flormelis. Stil på køl, til det skal bruges.
- Skrub rødbederne og kom dem i en gryde sammen med vand. Kog dem i ca. 50 minutter - eller til de er møre.
- Dup fisken tør, dryp med citronsaft og drys med fintrevet citronskal. Drys også lidt groft salt over og sæt i køleskabet i ½ time.
- Skyl de kogte rødbeder under koldt vand og smut skindet af dem. Skær dem i små tern.
- Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i ten. Bland rødbeder med pærer.
- Pisk sennep, olie, balsamico, salt og friskkværnet peber sammen til en dressing. Kom den over pærer og rødbeder og vend det sammen.
- Kog kartoflerne i letsaltet vand i 5-7 minutter. Hæld vandet fra og damp dem tørre over eftervarmen. Kom lidt olivenolie på en pande, hæld kartoflerne på og lad dem stege ved middelvarme, til de bliver gyldne og sprøde. Drys med lidt Maldon salt.
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Kom torsken i et let olieret fad og bag i ca. 8 minutter. Bagt torsk er færdig når den bliver "glasagtig" og kan deles i flager.
- Damp buketter af broccoli i letsaltet vand.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Bagt torsk med rødbede og pæresalat serveres straks.
Fordel rødbede- og pæresalaten på to tallerkner. Læg den bagte torsk på, sammen med kartofler, parmesancreme og dampet broccoli.
Se også disse opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: