Her får du min opskrift på baconruller i ovn, der laves med hakket oksekød. Rullerne omvikles med skiver af bacon, og steges sprøde i ovnen.
Baconruller er en lækker ret med hakket oksekød, der omvikles med bacon.
Baconrullerne steges i ovnen, og det er en både nem og ret hurtig opskrift.
Kødet kan krydres på mange måder, og du kan jo selv tilføje mere til farsen, eller lave den mere simpel med blot salt og peber som eneste krydderier.
Tilbehør kan også være mange ting, men blandt andet græskar fritter eller rigtige pommes frites er gode til rullerne.
Prøv også at servere en god salat til.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Ingredienser til baconruller
500 gram hakket oksekød
1 teskefuld salt
1 teskefuld hvidløgspulver
1 teskefuld sennep
1 æg
2 spiseskefulde rasp
1 teskefuld oregano
Friskkværnet peber
10 skiver bacon
Fremgangsmåde
- Hakket oksekød kommes i en skål sammen med salt og hvidløgspulver, og røres godt sammen.
- Kom så sennep ved sammen med æg, rasp, oregano og friskkværnet peber, og ælt farsen sammen. Brug eventuelt hænderne.
- Del farsen i 10 lige store kugler, som trilles lidt aflange. Mas ikke kødet for hårdt sammen, for så kan dine baconruller godt blive tørre efter stegning.
- Vikl en skive bacon om hver rulle, og læg baconrullerne på en bageplade med bagepapir.
- Bag baconrullerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, og her skal de have cirka 30 minutter. De er færdige når baconen er blevet sprødt.
De færdigstegte baconruller serveres straks sammen med tilbehør.
Del dine ideer og tanker med os andre her: