Sådan laver du de bedste æbleskiver uden æbleskivepande. Æbleskiverne bages i stedet i en muffinform, og bagetiden er cirka 20 minutter.
Opskriften giver cirka 12 æbleskiver uden æbleskivepande.
Ingredienser til æbleskiver uden æbleskivepande
200 gram hvedemel
1 teskefuld natron
En halv teskefuld kardemomme
2 teskefulde rørsukker
4 deciliter kærnemælk
2 hele æg
Lidt revet skal fra en økologisk citron
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel, natron, sukker og stødt kardemomme op i en skål, og bland det sammen.
- Pisk så gradvist kærnemælk i, og sørg for at alle klumper er pisket helt ud.
- Derefter tilsættes æggene et ad gangen, og æbleskivedejen piskes helt jævn.
- Varm ovnen op til 220 grader varmluft, og stil en muffinform med plads til 12 muffins ind i ovnen Varm den godt igennem.
- PAS PÅ DU IKKE BRÆNDER DIG NÅR DU TAGER DEN UD!
- Når den er godt varm, tager du formen ud, og giver hvert hul i formen en omgang bagespray. Du kan også smøre med lidt smør.
- Fordel så æbleskivedejen i hullerne, og sæt formen ind i ovnen.
- Her skal æbleskiverne nu bages i 10 minutter. Du vil se de hæver lidt op.
- Tag formen med de ovnbagte æbleskiver ud, og vend nu æbleskiverne om. Brug en kødnål eller gaffel.
- Stil muffinformen tilbage i ovnen, og bag i yderligere 10 minutter.
Servér straks de ovnbagte æbleskiver med flormelis og syltetøj.
Note: Hvordan adskiller æbleskiver uden æbleskivepande sig så fra almindelige æbleskiver? De sprøde, smager mindst lige så godt, og er lidt mere kompakte i konsistensen. Uden at blive tunge. Så de er super lækre.
Hvor når skal sukkeret tilsættes ????????????????? 20 minutter er klart for meget