Æblelommer med butterdej og det lækreste fyld af marcipan, æbler og kanel smager helt fortryllende, og så er de nemme og hurtige at lave.
Æblelommer med marcipan og kanel er en af de hurtigste, nemmeste og lækreste desserter, som kan laves, lige så snart den søde tand melder sig.
Jeg synes, denne opskrift både er en fin dessert og bestemt også en sød morgenmad. Jeg må i hvert fald være ærlig og sige, at jeg både spiser dem til dessert og til morgenkaffen dagen efter.
På grund af marcipanen får denne opskrift en smag af remonce, som er virkelig lækkert sammen med smagen af kanel.
Opskrift på æblelommer med butterdej
Æblelommer med butterdej og marcipan
Ingredienser
- 1 stk æble
- 40 g marcipan
- 1 tsk kanel
- 20 g sukker
- 1 spsk citronsaft
- 1 plade butterdej
- 1 stk æg
- 2 spsk mandelflager - til pynt
Fremgangsmåde
- Start med at skære æblet i små tern, kom dem i en skål og riv marcipanen groft deri. Tilføj derefter kanel, sukker og citronsaft. Rør det godt sammen.
- Tag nu butterdejen og rul den tyndt ud. Skær den ud i 12 lige store rektangler.
- Fordel fyldet ud i seks af rektanglerne. Tag nu de tomme stykker butterdej og put ovenpå fyldet. Brug en finger eller gaffel til at klemme dejen sammen rundt om fyldet.
- Pisk nu et æg sammen og pensel det ud på æblelommerne. Skær en lille sprække i hver lomme og drys med lidt mandelflager og sukker.
- Bag æblelommer i en forvarmet ovn på 200 grader almindelig ovn i cirka 20 minutter, eller indtil de er gyldne og hævet op.
- Så er de klar til servering eventuelt med creme fraiche eller flødeskum til.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Du kan også prøve denne opskrift på æblelommer med andre slags frugter for eksempel bær eller pærer.
Vær dog opmærksom på, at du ikke kommer for saftige frugter i, så dejen bliver blød.
Se også andre opskrifter med butterdej:
Snydebasser med creme lavet af butterdejsplader
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: