Her er opskriften på abesalat, der er en populær salat til især børn. Her lavet med revne gulerødder, tranebær, peanuts og banan. Klar på få minutter.
Abesalat er lige en salat til ungerne, og med denne salat kan du altid få noget sundt i dem.
Denne salat er blandt andet selvskrevet når der serveres boller i karry hjemme ved os.
Hvorfor vi kalder den abesalat ved jeg faktisk ikke. Det var noget datteren slyngede ud, da hun var blot 4 år.
I dag er abesalaten en af hendes ynglings.
Opskrift på abesalat
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 300 g gulerod - revet
- 100 g tranebær
- 80 g saltede peanuts
- 1 banan - måske lidt mere
Sådan gør du
- Bland revne gulerødder, tranebær og saltede peanuts sammen.
- Skær bananen i skiver og vend den i salaten og vola - så er den lækre abesalat klar til servering. Kom lidt mere banan i, hvis du synes det.
- Du kan gøre salaten klar nogle timer før. Bland først peanuts og banan lige inden servering, for at undgå bløde peanuts og mørke bananer.
Næringsindhold
Du skal da også lige se opskriften på abemad (frugtsalat) med råcreme.
Del dine ideer og tanker med os andre her: